Smartlog v3 » Fagforeninger + A-kasser
Opret egen blog | Næste blog »

Fagforeninger + A-kasser

Om job, ledighed, fagforeninger og a-kasser

Krifa fagforening sender lærere på arbejde under lockout

27. Mar 2013 20:40, FAG

Mens 62.000 lærere formentlig bliver mødt af lockout, når de vågner op efter påskeferien, ser hverdagen anderledes normal ud for de lærere, som er medlem af Krifas fagforening. De er nemlig ikke omfattet af lockouten og skal møde op på arbejde som normalt.

- Vores medlemmer skal tilbyde deres arbejdskraft til den skole, hvor de er ansat. De skal undervise ud fra det skema, der er lagt for dem, så de skal passe deres arbejde, siger Søren Fibiger Olesen, formand for Krifa fagforening, til Ritzau.

I alt har Krifa 700 lærere som medlemmer af fagforeningen. De bliver derfor med sikkerhed ikke berørt direkte af lockouten.

"Sådan er spillereglerne"

Søren Fibiger Olesen peger på, at det er en del af den danske model, at hans medlemmer ikke bliver lockoutet fra 1. april.

- Sådan er spillereglerne på arbejdsmarkedet. Dem som ikke er med i den overenskomstbærende fagforening, skal jo passe deres arbejde, siger han og tilføjer:

- Kun dem, der er med i den fagforening, som forhandler overenskomsten er omfattet af lockouten. Sådan er den danske model og spilleregler, og det synes jeg, er helt fint.

Samlet set er 1800 lærere medlem af Krifa fagforening, men 1100 af dem er kun indmeldt i a-kassen. De kan derfor være organiseret i Lærernes Centralorganisation og hermed være omfattet af lockouten.

Holde fri under konflikten

Søren Fibiger Olesen gætter dog på, at langt de fleste går fri af lockout.

- Mit gæt er, at de typisk ikke er medlem af nogen fagforening. Så det er nok også en stor del af de 1100, som ikke er omfattet af lockouten, men det kan vi dybest set ikke sige, siger han.

På Krifas hjemmeside skriver fagforeningen, at det i nogle tilfælde kan give mening at lave en aftale med skolen om at holde fri under konflikten. Og det er særligt af hensyn til det fremtidige arbejde.

- Hvis situationen er sådan på den pågældende skole, at man føler, at man har det dårligt med at passe sit arbejde og bliver set skævt til af kollegerne, så opfordrer vi vores medlemmer til at bede om fri på det pågældende tidspunkt, siger Søren Fibiger Olesen.

De mindst 700 lærere fra Krifa, som skal på arbejde under lockouten, må dog ikke indgå i konfliktramt arbejde. Det betyder, at de skal undervise ud fra deres eget skema og hverken må passe børn eller få ændret deres skema.

Krifas lærere er ifølge formanden fordelt bredt over hele landet.

Folketingsvalg 2011 – d. 15. september

27. Aug 2011 22:17, FAG

Så blev der udskrevet folketingsvalg som afholdes d. 15. september 2011. Spændende bliver det, om Helle Thorning og Villy for held med deres fortsatte vælger bedrag, og kan vinde valget på at bilde vælgerne ind at de bare kan trylle lidt med nogle ”fremrykket investeringer” (altså forbrug for lånte penge og gældsætning af den danske stat og kæmpe regning til fremtidige generationer – dine og mine børn! – som så skal spare endnu mere på velfærd og betale renter og afdrag på papegøje-Helle og Villys vilde over-forbrug) og vupti er Danmark helt fri af den globale økonomiske nedgang og fremtidige demografiske udfordringer med flere ældre på pension, der skal forsørges af færre unge på arbejdsmarkedet. Det går ganske enkelt ikke op! Sandheden er, at når der har været folketingsvalg og så kommer der helt andre ting på bordet. De kommende år står på massive nedskæringer på de offentlige finanser, og det er ligegyldigt, hvilken regering vi får. Forskellen er blot at S-SF-LO prøver at bilde danskerne ind, at det ikke vil ske med dem ved magten.

Men det kommer til at gå nogenlunde sådan her: S-SF-LO vinder magten efter det kommende folketingsvalg. Kort efter bedyrer de, at de ser endnu være ud med økonomien end det de gik på valg med, og at den gamle VK-regering har skjult, hvor slemt det virkeligt står til. Derfor bliver de alligevel nød til at gennemføre efterlønsreformen (afskaffe efterlønnen) bevare dagpengereformen (Nedskæring i dagpengeperioden) samt indføre en række nye skatter udover dem, de allerede har annonceret herunder en eller anden form for boligskat.

For bare at nævne nogle af de måder papegøje-Helle og Villy bedrager vælgerne op til det forestående folketingvalg:

  • De såkaldte 12 minutter mere betyder, at hver eneste dansker på arbejde skal arbejde 1 timer mere om ugen eller 1,5 uge mere om året. Hver eneste! Ellers går regnestykket ikke op. Og ikke noget med at gå 5 minutter før om fredagen, hvor du nu skal arbejde til 17 i stedet for 16. for ellers mister vi produktion. Og så mangler der penge. Heller ikke selvom børnene skal hentes i børnehave.
  • Der indføres skatter for 30 milliarder kroner. Den såkaldte bank- og millionærskat udgør kun ca. 3 mia. heraf, resten skal betales af ganske almindelige danskere. Det svarer til 5.000 kr. om året for hver eneste dansker fra spæd til olding. Penge som koster på forbruget og derfor svækker økonomien yderligere og skaber højere arbejdsløshed. Så meget for vækst og flere arbejdspladser!
  • De såkaldte vækst-initiativer finansieres med omkostninger til arbejdsgivere der væsentligt forringer den danske virksomheder og vil flytte over 100.000 danske arbejdspladser til udlandet, hvor omkostningerne er lavere.
  • De fleste beregner for effekten er meget positive skøn og hele S-SF-LO’s plan er baseret på ren casino-økonomi (Mon det bliver rød eller sort?).

Så altså om 19 dage er der folketingsvalg 2011. Lad os håbe at de kritiske journalister begynder at grave lidt i S-SF-LO’s plan, så nogle af deres forslag bliver seriøst afdækket, så vælgerne kan få sandheden af vide inden valget, og de ikke får held med deres historiske vælger bedrag.

Fagforeninger og Helle Thorning pantsætter Danmark

11. Jun 2011 23:26, FAG

De ser ud til at S og SF har held til at forføre den danske befolkning til at tro, at de kan vende den nuværende internationale krise ved gældsætning af den danske stat, øget offentligt forbrug og tage ethvert initiativ ud af nogen, der gør en ekstra indsats ved brand-beskatning af de såkaldte ”rige”. Endvidere bliver alle finansieringsmuligheder for erhvervslivet lukket i med beskatning af aktiehandel og ikke mindst bank skat. Både for de store virksomheder som står for hovedparten af den private beskæftigelse, der er primær indtægt for den danske velfærdsstat, og de mindre selvstændige og nystartet virksomheder, der skal udgøre fremtidens vækst. I populismens navn skal bankerne beskyldes for alt og drænes for penge, så der ikke er flere at låne ud til huskøbere og virksomheder. Så pyt med, at dem som rammes i sidste ende, er selvsamme vælgere, der stemmer på dem. For uanset hvordan, så havner regningen for bankskatter kun et sted: Hos forbrugerne, private som virksomheder.

At Helle Thorning og Villy så har fundet en plan, hvor de helt kan undgå besparelser og nedskæringer, en plan som ingen andre politikere i hele det trængte Europa og resten af verden har været i stand til at komme op med, er der åbenbart ikke så mange, der spiller spørgsmål ved.

Den triste sandhed er dog, at den plan Helle Thorning i korstog med de danske fagforeninger så ivrigt prøver at overbevise vælgerne om, vil føre Danmark ud i en massiv gældsættelse, med voldsomt stigende renter ikke kun til den danske stat, men også boligejere til følge. Og hvem skal så låne os alle disse penge. De første par år bliver det måske ikke svært at sælge statsobligationer, vi er trods alt stadigt rimeligt kreditværdige – endnu. Men på længere sigt og her taler vi bare 3-4 år ude i fremtiden, så kommer renten på de obligationer til at stige markant, præcist som vi har set det i Grækenland, Irland og Portugal. Og hvem vil så låne til os? Ja det vil de eneste, som har penge at låne ud af, nemlig Kina. Og de vil tage sig dyrt betalt. Ikke kun med høje renter, men også på politisk indflydelse, ejerskab af vigtig dansk infrastruktur og ikke mindst tavshed overfor deres krænkelser af menneskerettigheder hjemme og i deres nærområder.

Så man kan roligt sige at danske fagforeninger har lavet en pagt med djævlen, når de støtter Helle Thorning. Ikke blot pantsætter de Danmark til Kina og ser bort for overgreb mod kinesiske statsborgere og mindretal i Tibet. Fagforeninger gør i den grad også deres medlemmer en bjørnetjeneste, ved at kaste dem ud i arbejdsløshed, gæld og i mange tilfælde tvangsauktioner af deres boliger. Man høster, som man sår. God fornøjelse.

Dyrere fagforeninger

26. May 2010 23:25, FAG

Regerings nye indgreb i økonomien har konsekvenser for medlemmer af fagforeninger og a-kasser på flere måder. Det er nok ikke forbigået nogle, at dagpengeperioden er forkortet fra 2 til 4 fire år. Hvor mange, der rammes af dette vides ikke helt præcis, men alene i Københavns Kommune anslås det at ramme mindst et par tusind. I en tid med mange arbejdsløse og få nye job rammer det de ledige ekstra hårdt. Omvendt viser undersøgelser, at selv i disse tider finder mange nyt job allerede indenfor de første 3 til 6 måneder, efter de er blevet ledige. De Radikale bakker om indgrebet, og dermed er der ikke udsigt til, at det bliver omgjort, selv hvis der skulle komme ny regering efter næste valg.

Foruden indgrebet i dagpengeperioden er der også blevet lagt loft ved fradraget for kontingent til fagforeninger. Loftet er sænket til 250 kr. pr. måned. Det rammer særligt de traditionelle fagforeninger, der med egne a-kasser altså rammes dobbelt hårdt. Dels er det alt andet lige blevet mere uattraktivt at være medlem af a-kasse, og dels dyrere at være medlem i en fagforening. De “gule” fagforeninger som f.eks. Det Faglige Hus er derimod relativt bedre stillet.

Venstrefløjen kalder indgrebene for et bevidst angreb mod fagbevægelsen, i mens særligt ændringen i dagpengereglerne hyldes blandt mange økonomer og i erhvervskredse, hvor der længe har været ønske om reformer i dagpengesystemet. “Never let a good crises go to waste!” er det engang blevet sagt, med henblik på, at det ofte i krisetider er lettere at trumfe upopulære politiske beslutninger igennem, fordi der er større forståelse blandt befolkningen for at ”noget må gøres”.

Snyd med feriepenge?

19. Apr 2009 13:04, FAG

3F er i dag ude med en kritik mod virksomheder, der tilsyneladende ikke indbetaler overskydende feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond. Ikke udbetalte feriepenge skal i følg ferieloven indbetales til fonden, der har til formål støtte feriemuligheder for lønmodtager.

Det er påfalden at selv store virksomheder med mere end 1000 medarbejdere, erklærer at alle medarbejdere har holdt al ferie, og alle feriepenge er udbetalt. Om det skyldes bevidst spekulation fra virksomhederne eller rod i administrationen af feriepenge, er svært at give et bud på.

Det skulle dreje som et et beløb på op mod 70 mio. kr.  i manglende indbetaling af feriepenge alene i 2007. Husk at du selv som lønmodtagere husker at kontrolere om du har fået udbetalt, de feriepenge de er berettiget til.

Lønnedgang eller fyringer?

22. Mar 2009 14:36, FAG

Da præsident Barack Obama fremsatte sin åbningstale til verden, kom han med en udtrykkelig appel til generøsitet og opofrelse for at hjælpe med at genoprette økonomien. Det er "uselviskhed fra arbejdstagere, der hellere vil skære deres timer end se en ven miste deres job, som ser os gennem vores mørkeste timer," sagde han.

Budskabet var særligt potent i lyset af vores aktuelle økonomiske situation. Det frygtelige omfang af fyringer, der fortsat bekendtgøres i hele verden. Over to millioner amerikanere har mistet deres job, siden recessionen begyndte, og inden for 48 timer af Obama's tiltrædelsestale, afslørede Microsoft, Intel og IBM planer om at skære tusindvis mere.

I dette miljø, synes det kun fornuftigt, at virksomheder og arbejdstagere skal være på udkig efter en måde at undslippe den onde spiral med nedlæggelser af arbejdspladser. I stedet for at skære 10 procent af sin arbejdsstyrke, hvorfor skulle en virksomhed ikke i stedet tilbyde midlertidigt lønnegang på 10 procent? Og givet denne mulighed, hvorfor skulle så ikke arbejdstagere glædeligt tage imod tilbuddet? Tilbage i midten af 1980'erne, udgav MIT professor Martin Weitzman en banebrydende bog med titlen ”The Share economi”, hvor han hævdede, at afmatning vil blive kortere og mindre ødelæggende, hvis virksomheder og arbejdstagere var enige om at hæve lønningerne i gode tider, og at trimme dem tilbage i magre år, hvilket vil reducere voldsomme konjunkturudsving  på arbejdsmarkedet.

Forberedelse til jobsamtale

7. Mar 2009 11:12, FAG

En ordentlig forberedelse kan gøre forskellen mellem, om du får jobbet eller ej.

Lav noget research om virksomheden (størrelse, produkter, årlige omsætning, vigtigste forretningsområder og markeder osv.). Tjek deres hjemmeside eller find oplysninger om selskabet i aviser ol. Dette vil ikke blot få dig til at føle dig bedre tilpas under interviewet, men det vil også vise en ægte interesse i virksomheden.

Kend det nøjagtige tidspunkt og sted for interviewet, interviewerens fulde navn, den korrekte udtale og hans eller hendes titel. Find ud af, hvor mange mennesker er involveret i interviewet, og hvem der er den endelige beslutningstager.

Være forberedt på til at stille spørgsmål under interviewet. Dine spørgsmål giver intervieweren mulighed for at vurdere dine faglige og personlige behov. Indsigtsfulde spørgsmål hjælper jer begge med at finde ud af, om forholdet vil være gensidigt givende. Undgå spørgsmål, der vedrører løn, ydelser, ferie og pension.

Giv tilstrækkelig tid til samtalen. Planlæg det, så du når frem ca. ti minutter før aftalte tidspunkt. Der er ingen undskyldning for forsinkelse til et interview!

Vær passende påklædt. Planlæg hvordan du vil klæde dig til interviewet. Husk at der kun er en chance for at gøre et godt førstehåndsindtryk. Generelt bør du vær påklædt lidt på den konservative side. Undgå for mange farve, smykker og for meget make-up. Hvis det er muligt at finde ud af noget om dress-code på virksomheden, bør du følge den.

Gå ind med en positiv indstilling og attitude. Sæt andre bekymringer til side og fokuser på, hvad du vil opnå ved samtalen. Slap af.

Og held og lykke!

Find nyt job

21. Feb 2009 20:42, FAG

Her er nogle metoder til at finde et job:

Lokale aviser
Lokale aviser er en god kilde til at finde et job i dit lokalområde. De er det første sted, mindre virksomheder vil reklamere for deres job, da det er billigere end reklame, gennem en rekrutteringsbureauer eller jobsites.

Der er også den fordel, at der sandsynligvis vil være mindre konkurrence, for det job du går efter i dit lokalområde.

Nationale aviser
Nationale aviser har de samme fordele for jobsøgning som lokale aviser - de job der annonceres er for dit lokalområde.

Nationale aviser har den ekstra fordel, at de tiltrækker større arbejdsgivere og har større og mere varieret rekruttering sektioner.

Jobsites
Har alle fordelene fra nationale aviser, men giver endvidere let overblik over geografi og sektorer. Konkurrencen om job opslået på jobsites er dog meget stor. Så du bør også bruge andre metoder.

Henvisninger/ Anbefalinger
Mange virksomheder starter med at søge i egne og ansattes netværk, når de søger en kandidat til et job - kender du nogen, der kan være i stand til at henvise dig til deres arbejdsgiver? Brug dit netværk!

Send dit CV ud
Lav en liste over arbejdsgivere, som du gerne vil arbejde for og send dit CV og følgebrev til HR afdelinger i disse selskaber. Husk at følge det op med et telefonopkald.

Fagblade
Hvis dit erhverv har et tidsskrift har det måske en jobsektion.

Held og lykke med at finde et job!