Smartlog v3 » Fagforeninger + A-kasser » Fagforeninger og Helle Thorning pantsætter Danmark
Opret egen blog | Næste blog »

Fagforeninger + A-kasser

Om job, ledighed, fagforeninger og a-kasser

Fagforeninger og Helle Thorning pantsætter Danmark

11. Jun 2011 23:26, FAG

De ser ud til at S og SF har held til at forføre den danske befolkning til at tro, at de kan vende den nuværende internationale krise ved gældsætning af den danske stat, øget offentligt forbrug og tage ethvert initiativ ud af nogen, der gør en ekstra indsats ved brand-beskatning af de såkaldte ”rige”. Endvidere bliver alle finansieringsmuligheder for erhvervslivet lukket i med beskatning af aktiehandel og ikke mindst bank skat. Både for de store virksomheder som står for hovedparten af den private beskæftigelse, der er primær indtægt for den danske velfærdsstat, og de mindre selvstændige og nystartet virksomheder, der skal udgøre fremtidens vækst. I populismens navn skal bankerne beskyldes for alt og drænes for penge, så der ikke er flere at låne ud til huskøbere og virksomheder. Så pyt med, at dem som rammes i sidste ende, er selvsamme vælgere, der stemmer på dem. For uanset hvordan, så havner regningen for bankskatter kun et sted: Hos forbrugerne, private som virksomheder.

At Helle Thorning og Villy så har fundet en plan, hvor de helt kan undgå besparelser og nedskæringer, en plan som ingen andre politikere i hele det trængte Europa og resten af verden har været i stand til at komme op med, er der åbenbart ikke så mange, der spiller spørgsmål ved.

Den triste sandhed er dog, at den plan Helle Thorning i korstog med de danske fagforeninger så ivrigt prøver at overbevise vælgerne om, vil føre Danmark ud i en massiv gældsættelse, med voldsomt stigende renter ikke kun til den danske stat, men også boligejere til følge. Og hvem skal så låne os alle disse penge. De første par år bliver det måske ikke svært at sælge statsobligationer, vi er trods alt stadigt rimeligt kreditværdige – endnu. Men på længere sigt og her taler vi bare 3-4 år ude i fremtiden, så kommer renten på de obligationer til at stige markant, præcist som vi har set det i Grækenland, Irland og Portugal. Og hvem vil så låne til os? Ja det vil de eneste, som har penge at låne ud af, nemlig Kina. Og de vil tage sig dyrt betalt. Ikke kun med høje renter, men også på politisk indflydelse, ejerskab af vigtig dansk infrastruktur og ikke mindst tavshed overfor deres krænkelser af menneskerettigheder hjemme og i deres nærområder.

Så man kan roligt sige at danske fagforeninger har lavet en pagt med djævlen, når de støtter Helle Thorning. Ikke blot pantsætter de Danmark til Kina og ser bort for overgreb mod kinesiske statsborgere og mindretal i Tibet. Fagforeninger gør i den grad også deres medlemmer en bjørnetjeneste, ved at kaste dem ud i arbejdsløshed, gæld og i mange tilfælde tvangsauktioner af deres boliger. Man høster, som man sår. God fornøjelse.